Uncategorized

Hjemmesko fra Pom Pom

Fra min datter var spæd og indtil nu, hvor hun er et år og så småt begynder at gå, har hun altid være iført bløde fløjshjemmesko. Andet har ikke rigtig været nødvendigt, men nu hvor gerne vil gå, så er de blevet for brede; de rammer simpelthen hinanden, når hun bevæger fødderne.

Derfor satte jeg mig for at finde nogle nye. Men hold nu op, der er er mange muligheder. Hvilke skal man vælge og hvorfor? Jeg satte nogle enkle krav op, som skoene skulle overholde, og jeg har netop købt disse fine skindsko fra Pom Pom hos Funky little Monkey (https://www.funkylittlemonkey.dk/shop/pom-pom-720s1.html).

Mine krav var følgende: skoene skulle være varme, materialet åndbart og der skulle være god støtte i hælen, så hun ikke træder skævt. Er der mon noget, jeg har overset?

Hvilke hjemmesko har jeres børn, hvor har I købt dem, og hvorfor er I særligt glad for dem? Svaret for mit vedkommende er følgende:

Pom Pom hjemmesko i Rose i str. 20. Jeg kan se flere steder på nettet, at man anbefaler, at skoene skal være 1-1,5 cm. større end foden, men det synes jeg altså ikke duer til så lille en fod. Så jeg har købt dem, så de passer lige nu, og så må vi købe nye igen om 3 måneder.

Skoene er som sagt købt hos Funky little Monkey, og det er ikke et sted, jeg har handlet før. Ikke desto mindre levede de op til alle forventninger: skoene blev leveret to dage efter bestilling i en fin æske og til en pris, der lå lidt under den generelle pris på nettet (det var selvfølgelig derfor, jeg valgte dem).

Allerede nu kan jeg sige, at jeg er super glad for skoene. For det første er de virkelig flotte og lækre at røre ved, de er bløde og fleksible, og det virker til at være rigtig god kvalitet. For det andet opfylder hjemmeskoene alle de krav jeg havde: 

– de skulle holde fødderne varme i disse kolde vintermåneder. Det sørger den forholdsvis tykke gummisål for sammen med læderet.

– materialet skulle være åndbart, og det er læder.

– der skulle være god støtte i hælen, og det er der, da der er en fast hælkappe ved anklen.

– som en ekstra bonus (det havde jeg ikke overvejet), har skoene velcrolukning, og det gør, at de er nemme at give lillepigen på, og samtidig sidder de godt fast på foden.

Lad mig høre om I kan anbefale andre varianter af hjemmesko?